søndag den 5. februar 2012

Snestorm

I skal lige have en lille historie fra i fredags. Jeg skulle til kranio sakral terapi inden arbejde og hele ugen havde jeg taget bussen men  havde bestemt at hvis det ikke sneede så ville jeg køre men ellers tage bussen kl. 7.

Da jeg kiggede ud af vinduet kl. 6.45 sneede det ikke så jeg tænkte at så kunne jeg godt køre men da jeg gik ud af døren kl. 7.15 væltede sneen ned og det blæste og dermed fygesne. Men jeg blev jo nødt til at køre for nu var bussen kørt.

Da jeg kom ud på landevejen stod himmel og jord i eet og jeg kunne ikke se hvor jeg kørte og det var rigtig grimt og jeg overvejede at holde ind til siden men kunne ikke se hvor jeg kunne holde så jeg blev nødt til at fortsætte. Lidt længere henne hjalp det lidt med at se vejen og da jeg nåede Solbjerg tæt på Århus sneede det overhovdet ikke.

Så da jeg kom på arbejde grinede de en del af mig når jeg snakkede om snestorm for der havde jo ikke været et snefnug i Århus og de mente jeg måtte holde op med at tage stoffer når jeg sådan havde hallucinationer så jeg fik skabt en del morskab den dag, men det var altså rigtig grimt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar