mandag den 26. november 2012

Bamse

Jeg har hæklet en bamse til det sidste skud på stammen til hans julegave.

Nyt familiemedlem

Vi var på loppemarked i Tvingstrup og der fandt vi denne søde hund som vi bare måtte have med hjem. Så nu bor den under sofabordet. Her er den dog kommet frem for at kunne få taget et ordentligt billede.

Julekalendre

Så har jeg fået  hængt Peters kalenderpakker op.



Og Allan har fået lagt sine klar


søndag den 18. november 2012

Diverse opdateringer

Vi har haft travlt de sidste par måneder så jeg har ikke fået opdateret hverken på hjemmesiden eller her men nu skal det være.

Vi har været inde at se Linie 3 og det var rigtig godt.
Så var vi til Brunch på Alrø sammen med mine forældre

Ingen af delene er der billeder fra, men den 12.-13. oktober var vi på weekendophold på Hindsgavl Slot. Peter havde fået et tilbud via SpotDeal til halv pris så vi tilbragte en hyggelig weekend der.


Om søndagen var vi med Peters datter og barnebarn Gitte i Herning og se Walking with Dinosaurs.


Søndag den 21. oktober var vi til 1 års fødselsdag hos Simon og det blev fejret som det kan ses;-)


Weekend efter var vi oppe at besøge Peters mor.


Den 9. november var vi i Odense og se den tyske sangerinde Helene Fischer og det var en fantastisk koncert.

                                        


Den 15. november blev vi så inviteret på weekendophold sammne med mine forældre for at fejre deres og vores brylupsdag på Odder Parkhotel og vi havde en hyggelig weekend.


søndag den 9. september 2012

Symaskine

Jeg har købt mig en ny symaskine for den gamle kunne ikke mere.

Jeg har valgt en Husqvarna som er god for en nybegynder som mig. Selvom jeg før har syet er jeg ikke så god til det men jeg vil gerne men det bliver nok først når jeg går på efterløn at det bliver til noget, men det er rart at have når der skal syes gardiner eller lægge bukser op og den slags.

Sommer hønsekomsammen

Den 31. august mødtes vi til vores årlige hønsefællestræf. 

Jeg blev hentet af hotcat ved 11-tiden og så kørte vi nordpå. Vi har aldrig mødt hinanden og kun snakket sammen inden på hjemmesiden men vi snakkede fra start til slut så det var dejligt så vi kom hurtigt derop og mødtes med nogle af de andre ved Bondehuset kl. 13.30 og så fik vi noget frokost der og i det fine vejr kunne vi sidde udenfor og strikke indtil vi kunne køre videre til Thiese til kl. 16.

Så blev vi indlogeret på vores værelser og fik flyttet rundt på sofaerne så vi kunne sidde samlet og så faldt roen på os og vi sad og strikkede og snakkede mens vi fik kaffe og momseboller.
Hotcat havde lavet en kage til om aftenen og som det sig hør og bør var der høns på kagen.  

Vi er delt ind i hold som hver især dækker bord og rydder af så det går nemt. Vi var 13 for der var en som måtte blive hjemme pga at hendes far var blevet syg. Om lørdagen kom der 3 mere som dog tog  hjem om aftenen.

Lørdag formiddag var vi 6 som tog til Løkken til en garnbutik og kom hjem med poser fyldt med garn. Vi aftalte med hende at næste år kunne vi bare ringe så ville hun holde sin butik åben kun for os om eftermiddagen så det bliver spændende. Så forstyrrer vi heller ikke de ”almindelige” kunder. Vi fylder jo nok lidt rigeligt når vi kommer anstigende og snakker garn.

Ellers sidder vi bare hele weekenden og strikker og snakker og får vent verdenssituationen og får diskuteret hvad en kartoffel ellers kan bruges til ud over at spise;-)






Havfruen havde fødseldag og det skulle jo fejres med gaver. Gæt hvad hun fik;-)

Man føler sig som født på ny efter sådan en weekend og jeg glæder mig til næste år samme tid og samme sted.

søndag den 5. august 2012

Sommerferie

Jeg siger jo hele tiden at jeg har fået lavet en masse i ferien og det kan jeg jo sagtens sige, men hvad er det så lige jeg har fået lavet. Jeg lavede jo en liste inden ferien som blev udvidet undervejs og her kan I se listen som nu er rød hvilket betyder at tingene er lavet og ikke nødvendigvis i den rækkefølge de står, hvad jeg nu lige havde lyst til den dag.

Projekter for sommerferien:
Opdatere bogliste og ordne bøger på hylder.
Sælge garn på QXL
Finde pedalcykel til far
Opdatere hjemmesiden – ændre sider så det ikke fylder i top
Opdatere blog
Ordne garn så det der hører sammen er i samme pose
Sætte mærker på strikketøj
Kroophold til Mona
Gave til Mona fra Imerco
Ordne madopskrifter
Madplan for næste uge
Gøre rent  i stue og på badeværelset og gang
Sætte køkkenting på plads
Ordne strikkepinde
Ordne strikkeopskrifter
Rydde op i garn på gæsteværelse/gang
Rydde op i skabe på kontor
Rydde op i skabe på gæsteværelse
Rydde op i skabe i soveværelse + kommode

Flere ting til kalenderpakken

Så har jeg fået lavet et kræmmerhus og en kogle. Det har ligget et stykke tid fordi jeg havde lavet det forkert og ikke kunne finde ud af det men tænkte at det måtte jo kunne lade sig gøre og det kunne det;-)


Endnu en hagesmæk

Så har jeg fået endnu en hagesmæk til Mødrehjælpen færdig.

Lenes fødselsdag

Lørdag den 4. august var vi til åbent hus hos min veninde Lene som jeg har kendt siden 1970 da vi gik på Grejsdalens Ungdomsskole sammen. Hun holdt fødselsdag ved at holde åbent hus. Vi kom ved 10-tiden og fik også hilst på hendes datter Rachel, hendes far og bror og søster og et hold venner som vi alle kendte fra tidligere.



Møllegården

Fredag aften tog vi på Møllegården på Alrø ved Horsens og det kan jeg varmt anbefale for der er rigtig hyggeligt. Det er indrettet i en gammel kostald og alt det gamle er bevaret og vi fik noget godt at spise og har bestilt bord til den 30. september hvor vi har inviteret mine forældre til brunch. Det er et meget besøgt sted.




torsdag den 2. august 2012

Ny håndvask til badeværelset

Her er Peter ved at gøre klar til at sætte den nye håndvask op.

Hagesmække

Vi har en konkurrence kørende på kreativsiden og jeg har lavet disse hagesmække. Vi får vejet garnet og dem som har brugt mest garn vinder  når vi mødes til sommerhønsemødet.




Flere ting til kalenderpakken

Vi havde besøg af svigermor i den anden uge af vores ferie så der fik jeg lavet en masse håndarbejde og fik lavet disse ting til kalenderpakken. den lille engel er en jeg havde glemt at tage billede af.




lørdag den 21. juli 2012

Nye blomster

Nu har vi fået ryddet op og gjort det pænt og så syntes vi at de gamle blomster så så sølle ud så vi drog til Solbjerg Plantecenter og købte blomster til hele stuen. Den store gule i loftet syntes vi simpelthen var så flot at vi måtte have den med hjem og hænge der.
For nogle år siden købte vi også en til at hænge der men den stank så meget at vi måtte smide den udenfor.
Dejligt med lidt fornyelse og det pynter jo.



4 års fødselsdag

Den 9. juni havde kreativforeningen 4 års fødselsdag og vi var 11 høns som troppede op. Vi havde alle taget mad med og vi tog vist også alle noget med hjem igen for vi kunne slet ikke spise alt det. Det var Hønemor som lagde hus til i sit nye hus i Ugerby og vi havde som sædvanlig en rigtig hyggelig eftermiddag med at spise, strikke og snakke. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge;-)

Ped viste os hvordan vi håndterede hummerne som der var rigeligt af.



Agerskov Kro

Den 23.  juni tog vi til revy i Sønderborg og på vej derned kørte vi som sædvanlig forbi Agerskov Kro hvor vi havde bestilt en platte som vi også gjorde sidste år og det kan jeg bestemt anbefale.


Nyt køkken

Peter havde en ekstra ferieuge som han brugte til at rykke det gamle køkken ned og sætte nyt op.
Det har været et stort arbejde og det rodede i hele huset men nu er det færdig og vi er rigtig glade for det. Vi mangler bare 2 højskabe som blev udsat for oversvømmelse da de stod i garagen og det valgte at vælte ned med regn og da vi bor for enden af en bakke kom det altsammen farende herned. I kan følge hele arbejdet på min hjemmeside på
Men her får I et før og efter billede.



søndag den 17. juni 2012

Garn til sjal

Jeg fik en forsinket fødselsdagsgave fra Mosekonen som sendte penge så jeg gik straks ud at købte dette garn for. Jeg er gået igang med et hæklet sjal som jeg så til hønsefødselsdagen og bare måtte lave.