fredag den 16. december 2016

Planer for 2017

Som tidligere fortalt gik jeg på efterløn i 2016. Eller rettere jeg blev gået for jeg blev fyret da min arbejdsplads hellere ville sende de administrative opgaver til udlandet. Så jeg havde sidste arbejdsdag 4. november fordi jeg også skulle afholde ferie og afspadsering.

Jeg var glad for mit arbejde, så det var noget af en kamel at sluge, men jeg må sige, at jeg nu nyder at tiden er min egen og nu skal jeg så til at finde ud af hvad jeg vil bruge alt den tid til.

Foreløbig har jeg fået gjort hovedrent i hele hytten og fået ryddet op i skabe og skuffer og er nu ved at rydde op her på computeren og fået opdateret min hjemmeside http://lisjohansen.mono.net og nu også denne blog.

Jeg har meldt mig til motion hos Butterfly Women i Horsens fra januar for nu vil jeg gøre noget for mig selv (tabe mig) og så har jeg planer om at deltage i en strikkeklub i Ceres Centret i Horsens onsdag eftermiddag.

Men jeg vil ikke være bundet af for mange ting for så har jeg jo ikke min frihed alligevel. Derfor også motion hos Butterfly Women fordi det er tæt på og jeg kan tilrettelægge hvornår jeg kommer efter hvad jeg ellers skal men har planer om at komme 3 gange om ugen.

Og en anden plan er at få brugt noget af alt det garn jeg har og da jeg ryddede op havde jeg utrolig mange strikkekits liggende så nu skal der bund i det. I øjeblikket er jeg igang med en jakke til mig selv og er også  begyndt på et tæppe til det sæt med togene på.

Der udover har jeg 5 strikkekits til sjaler, 1 tørklæder, 2 kits til barnevognstæpper, en babytrøje, et babysæt + hvad der ellers ligger af ting til tørklæder og huer.

Det kommer lige nogle billeder af det jeg har billeder af 4 strikkekits så jeg bliver ikke "arbejdsløs" herhjemme i 2017 :-)




Det fik jeg lavet i 2016

Indrømmet at det har været småt med opdateringer men nu er jeg gået på efterløn så nu har jeg tiden til det og vil starte med at vise hvad det blev til i det forløbne år.

Jeg fik lavet disse 2 gæstehåndklæder med vaskeklude til en venindes fødselsdag



Min veninde bestilte dette sæt til hendes kærestes datter som fik en dreng


Min mand fik dette brilleetui



Min mor fik disse to klude til mors dag




 Dette tæppe er hæklet af mine bomuldsrester i blå og grønne farver og der blev til en hagesmæk også.


Min veninde bestilte 2 bakkeservietter



Min mand forliste det første brilleetui så jeg lavede et nyt og så dukkede det første op igen :-)


Og min mor fik dette slumretæppe


Og så fik jeg lavet dette sæt. Har også fået lavet bukser men ikke taget foto og så er jeg igang med et tæppe til men det bliver til næste år det bliver færdig.





søndag den 10. april 2016

Tyrstrup Kro

Den 11.-12. marts var vi med et hold venner på Tyrstrup Kro og det kan varmt anbefales. Rigtig god mad og fantastisk personale så det er ikke sidste gang vi kommer der.


Lige nu

I øjeblikket har jeg gang i en kjole, hat og små sko til en bekendt som er på plejehjem og hvis kontaktperson har fået en lille datter og hun spurgte om jeg ikke ville lave et sæt jeg har lavet før og det ville jeg selvfølgelig gerne.

Samtidig er jeg også gået igang med det blå og hvide drengesæt og har fået lavet trøjen og er igang med sweateren men har ikke nogen billeder endnu. Det tager sin tid da der skal broderes små tog på men det er nu meget sjovt.

Kom lige til

Jeg havde bestemt at nu skulle der ikke købes mere garn men jeg skulle bruge noget af alt det jeg har men så kom jeg til at falde over en stor bunke bomuldsgarn til billige penge på FB og det måtte jeg bare eje. Så jeg købte det for 400 kr. og der er 88 nøgler så det var jo billigt.

Små kjoler

Som tiden dog går. Men jeg har været ved at strikke to små kjoler til min venindes datter som fik en lille datter sidst i februar. Jeg fik lavet disse 2.



søndag den 17. januar 2016

Gavekort

Til jul fik jeg et gavekort af min mand på 1000 kr. og så vandt jeg et gavekort på 750 kr. og begge til Manja Garnlager i Horsens så jeg gik igang med at finde nogle ting jeg gerne vil lave og i går var jeg så inde at købe garn og fik købt disse ting og så har jeg 450 kr. tilbage. Men nu er der da lidt at starte på :-)

Jeg købte garn til denne sæt 



Også købte jeg til disse to tæpper




Jeg ville ikke til at strikke i sort så jeg har valgt en rød farve som bundfarve



Denne opskrift har jeg haft liggende i mange år så nu skal det være




Og så lige et sjal til mig selv. Jeg har lidt fortrudt at jeg ikke valgte et garn med nuancer som på billedet men den røde farve jeg har valgt er meget flottere i virkeligheden. Tænker på at jeg måske vil strikke en sølvtråd med ind i.

Og søreme om jeg ikke også vandt et andet gavekort og det valgte jeg så at købe knapper for og fik disse