torsdag den 23. februar 2017

Nyt liv

Ellers har jeg jo startet et helt nyt liv som efterlønner og det kræver lige sin tilvænning.

Man skal lige finde ud af, at det er ok at sidde og lave ingenting og jeg har også nogle ting jeg gerne vil igang med, som slægtsforskning og at lave kort, men er ikke nået så langt endnu.

Det er har fyldt meget at jeg ikke har kunnet strikke og så er jeg også begyndt på motion og tager afsted fra morgenstunden for at få det overstået for ellers ved jeg jo godt at jeg ikke kommer afsted, men jeg skulle også lige finde ud hvad jeg det så skulle være. Så jeg er hjemme igen kl. 9 og har så stadig hele dagen for mig.

Men nu er jeg startet hos Butterfly Women i Horsens. Der findes andre cirkeltræninger men min nakke og skulder kan ikke tåle noget med vægte og så gælder det jo om at finde noget man gider og kan holde til og en halv time kan jeg godt holde til.

Nu håber jeg, at det snart bliver lidt varmere i vejret så jeg kan komme ud at cykle.

Har også meldt mig hos Fit og Sund i Horsens til Pilates, men er ikke nået derind endnu fordi jeg rendte ind i en influenza og den første uge tilbragte jeg i sengen og i denne uge har jeg brugt til at komme til kræfter igen men nu regner jeg med at komme afsted i næste uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar